Kan man selv lave SEO?

Ja. Du kan sagtens selv lave SEO – og for mange små virksomheder er det faktisk den bedste måde at starte på.

Det svære er sjældent selve opgaverne, men at vide hvilke af dem der flytter noget – og at give det tid.

Jeg ved det, fordi det var præcis sådan, jeg selv startede. I 2014 var jeg personlig træner og havde brug for flere kunder. Jeg havde ikke råd til et bureau, så jeg lærte SEO for at få min egen hjemmeside frem på Google. Det blev starten på det, jeg laver i dag.

Men der er forskel på, hvad der er nemt at gøre selv, og hvad der kræver erfaring. Det gennemgår jeg her.

Hvad er SEO – helt kort?

SEO (søgemaskineoptimering) handler om at gøre din hjemmeside mere synlig i Googles gratis resultater, så du får flere relevante besøgende. Du måler det på synlighed, klik og placeringer – og på hvilke søgninger, der sender folk til din side. Læs mere i Hvad er SEO?

Det kan du sagtens selv

1. Finde ud af, hvad dine kunder søger på

En simpel søgeordsanalyse er fundamentet for alt andet. Du skal vide, hvilke ord dine kunder bruger – ikke dem, du selv bruger om din forretning. → Sådan laver du en søgeordsanalyse

2. Skrive gode titler og metabeskrivelser

Titlen er det, folk ser i Google. Den skal indeholde dit søgeord og gøre folk lyst til at klikke. Med et plugin som Yoast eller Rank Math tager det få minutter pr. side.

3. Skrive tekster, der svarer på kundens spørgsmål

Ingen kender din branche bedre end dig. Det er en kæmpe fordel, for Google belønner indhold, der viser ægte erfaring og ekspertise. → Sådan skriver du SEO-tekster

4. Optimere din Google Business Profil

Er du en lokal virksomhed, er det her noget af det mest værdifulde, du kan gøre – og det er helt gratis. → Optimér din Google Business Profil

5. Linke internt mellem dine sider

Når du linker fra en side til en anden på din hjemmeside, hjælper du både Google og dine besøgende med at forstå, hvad der hører sammen. → Intern linkbuilding

6. Følge med i Google Search Console

Search Console er gratis og viser dig, hvilke søgninger du bliver vist på, hvor mange klik du får, og hvordan dine placeringer udvikler sig. Det er dit vigtigste måleværktøj.

Det er sværere at gøre selv

Teknisk SEO

Hastighed, indeksering, redirects, strukturerede data og fejl i koden kræver mere teknisk forståelse. Her kan en forkert ændring gøre mere skade end gavn. → Teknisk SEO

Linkbuilding

Links fra andre hjemmesider er stadig en vigtig faktor – men det er tidskrævende at skaffe gode links, og det er nemt at ende med links, der ikke gør noget. → Linkbuilding

Konkurrenceprægede søgeord

Vil du ranke på søgninger, hvor mange store aktører allerede kæmper, kræver det en gennemtænkt strategi og ofte meget indhold. → SEO-strategi

At vide, hvad du skal prioritere

Det sværeste for de fleste er ikke selve opgaverne – det er at vide, hvilke af dem der flytter noget. Mange bruger timer på ting, der ikke gør en forskel, og springer over det, der gør.

Hvad kræver det af dig?

  • Tid: Regn med et par timer om ugen i en periode, mens du lærer det
  • Tålmodighed: SEO virker sjældent fra den ene dag til den anden – se hvor lang tid SEO tager
  • Lyst til at lære: Du behøver ikke være teknisk, men du skal gide sætte dig ind i det

Kom i gang på 5 trin

  1. Opret Google Search Console og indsend dit sitemap
  2. Lav en simpel søgeordsanalyse for dine vigtigste ydelser
  3. Giv hver ydelse sin egen side med ét fokussøgeord
  4. Skriv titel, metabeskrivelse og en grundig tekst til hver side
  5. Opdatér din Google Business Profil (hvis du er lokal)

Følg derefter med i Search Console hver måned og juster ud fra, hvad du ser.

Selv, kursus eller konsulent?

Gør det selv

Din tid: Meget

Pris: Gratis

Risiko for fejl: Høj

Til dig med tid og nysgerrighed

SEO-kursus

Din tid: Mellem

Pris: Engangsbeløb

Risiko for fejl: Lav

Til dig, der vil lære det rigtigt fra start

SEO-konsulent

Din tid: Lidt

Pris: Løbende

Risiko for fejl: Lav

Til dig, der hellere vil bruge tiden på din forretning

Mange starter med et kursus, laver det grundlæggende selv og får så hjælp til de tekniske eller tunge opgaver.

Vil du lære det?

Start med mit gratis SEO-kursus – et minikursus i 6 moduler, der lærer dig at komme i gang.

Vil du hele vejen rundt, så tag mit SEO-kursus. Og vil du hellere have, at jeg tager mig af det, kan du se mine SEO-priser her eller læse om SEO-hjælp.

Ofte stillede spørgsmål

Kan man lære SEO selv?

Ja. Det grundlæggende kan de fleste lære på kort tid. Det tager længere at blive god til de tekniske dele og til at prioritere rigtigt.

Er SEO gratis?

Klikkene fra Google er gratis. Men SEO koster tid – og hvis du får hjælp, koster det penge.

Hvor lang tid tager det at lære SEO?

Det grundlæggende kan du lære på få uger. Erfaringen kommer, når du ser, hvad der virker på din egen side.

Skal jeg bruge betalte SEO-værktøjer?

Ikke for at komme i gang. Google Search Console og Google Business Profil er gratis og rækker langt for de fleste små virksomheder.

Hvornår skal jeg have hjælp til SEO?

Når du ikke har tid, når der er tekniske problemer, eller når du har lavet det grundlæggende uden at se fremgang i synlighed og klik.

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Scroll to Top