Hvad koster Google Ads?

Priser på klik, budget og hjælp (2026)

Google Ads koster to ting: dit annoncebudget, som du betaler direkte til Google, og eventuelt hjælp til opsætning og optimering. For en lille lokal virksomhed er et realistisk annoncebudget 2.000-5.000 kr. om måneden. Webshops bruger typisk 3.000-15.000 kr. Du betaler kun, når nogen klikker, og et klik koster typisk 2-30 kr. I dyre brancher som advokat og marketing kan et klik koste over 100 kr.

Google Ads priser – overblik

Hvad Typisk pris
Oprettelse af konto hos Google 0 kr. – der er intet startgebyr
Pris pr. klik (CPC) 2-30 kr. (dyre brancher 50-200+ kr.)
Annoncebudget, lokal virksomhed 2.000-5.000 kr./md.
Annoncebudget, webshop 3.000-15.000 kr./md.
Annoncebudget, B2B 5.000-20.000+ kr./md.
Hjælp pr. time (min timepris) 900 kr. ekskl. moms
Engangsopsætning af kampagner Fra 4.500 kr. ekskl. moms
Løbende optimering Fra 2.500 kr./md. ekskl. moms

Vil du have et bud for din egen virksomhed, så prøv min Google Ads-beregner.

Hvad koster et klik på Google Ads?

Klikprisen afhænger mest af din branche og af, hvor mange andre der byder på de samme søgninger. Her er vejledende klikpriser i Danmark:

Branche Typisk klikpris Konkurrence
Webshops (Google Shopping) 2-8 kr. Lav til mellem
Frisør, massage, fysioterapi og andre lokale klinikker 5-15 kr. Lav til mellem
Håndværkere (VVS, elektriker, tømrer) 10-40 kr. Mellem til høj
Tandlæge og sundhed 15-45 kr. Høj
B2B og software 25-100 kr. Høj
Advokat og jura 40-150 kr. Meget høj
Marketing og bureauer 50-300 kr. Meget høj

Tallene er vejledende og bygger på min erfaring med danske konti. Din egen klikpris afhænger af område, søgeord og kvaliteten af din konto. Du kan se de forventede klikpriser for dine søgeord i Googles søgeordsplanlægger.

Klikpris pr. kampagnetype (internationale gennemsnit)

Kampagnetype Pris pr. klik (DKK)
Søgekampagner 2 – 100 kr.
Shoppingkampagner 3 – 9 kr.
Video (YouTube) 8 – 14 kr.
Display-kampagner 1 – 4 kr.

Kilde: wordstream.com

Klikpriserne kan dog svinge voldsomt – nogle betaler under 1 kr., andre 50-200 kr. per klik. Det afhænger bl.a. af branchen (advokat vs. yoga), søgeadfærden i markedet og kvaliteten af din annonceopsætning. I min branche (marketing) kan klikpriserne nogle gang komme op på +2-300 kr. Fuldstændig vanvittig – men sådan er gamet.

Du betaler kun når folk klikker på din annonce

En af de store fordele ved Google Ads er, at du kun betaler, når nogen faktisk klikker på din annonce. Det betyder, at du ikke bruger penge på visninger, der ikke skaber handling – du betaler kun for den trafik, der reelt kommer ind på din hjemmeside. Det gør det nemmere at styre budgettet og måle effekten af dine annoncer. Jo bedre dine annoncer og søgeord er sat op, jo mere får du ud af hvert klik. Er der modsat ikke nogle der søger på de søgeord du har valgt, bliver dine annoncer ikke udløst – og du skal derfor ikke betale noget til Google. Så hvis du udvælger dine søgeord smart, betaler du kun for den absolutte mest relevante trafik.

Regneeksempel: Hvad koster Google Ads for en lokal virksomhed?

En fysioterapeut vil gerne have 10 nye kunder om måneden:

  • Halvdelen af henvendelserne bliver til kunder. Så skal hun bruge 20 henvendelser.
  • 5 % af de besøgende tager kontakt. Så skal hun bruge 400 klik.
  • Et klik koster ca. 10 kr. Så bliver annoncebudgettet ca. 4.000 kr. om måneden.

En ny kunde koster altså ca. 400 kr. i annoncer. Er en kunde mere værd end det, er det en god forretning. Læs hvordan du selv regner det ud i hvor stort et annoncebudget du skal bruge, og se flere eksempler i hvad Google Ads koster for en lokal virksomhed.

Husk også, at målingen skal være i orden, før du kan se, hvad en kunde koster. Se min guide til konverteringssporing i Google Ads.

Men hvad påvirker prisen på Google Ads

Hvad koster det at få MIN hjælp til Google ads?

 

For nogle virksomheder kan det også være relevant at tænke omkostninger til en Google Ads konsulent ind i budgettet, da det kan være meget ressourcekrævende at vedligeholde og optimere en Google Ads-konto. Men hvad koster det så? Svaret er, at det varierer alt efter opgaven. Det afhænger blandt andet af, hvor kompleks kontoen er, hvor mange kampagner der skal håndteres, og hvor stor en rolle jeg skal spille i det daglige arbejde. Min timepris er 900 kr. hvis det drejer sig om hjælp til en engangsting. For større konti der kræver et fast samarbejde kan prisen ligge på typisk +10.000 kr. om måneden i håndtering. Jeg fakturerer kun for den tid, jeg faktisk bruger.

Små opgaver

Timepris

Til dig, der skal have hjælp til en enkelt opgave – uden en større aftale.

900 kr.

Pr. time ekskl. moms

  • 1:1-gennemgang af din konto – hvad virker, og hvad skal ændres
  • Fejlfinding, når kampagnen pludselig er blevet dyr
  • Opsætning eller rettelse af konverteringssporing
  • Sparring på budget, budstrategi og næste skridt

Beskriv din opgave

Til mindre budgetter

Engangsopsætning

Til butikker og virksomheder, der bruger under ca. 3.500 kr. om måneden på annoncer – og selv vil holde det kørende bagefter.

4.500 kr.

Fra-pris, engangsbeløb ekskl. moms

  • Søgeordsanalyse og kampagnestruktur
  • Opsætning af kampagner og annoncer
  • Tracking af de vigtigste handlinger på din side
  • Kobling til Google Analytics og andre Google-værktøjer
  • Personlig video, hvor jeg gennemgår din opsætning

Se Startpakken

Fra 3.500 kr./md. i annoncebudget

Løbende optimering

Til dig, der vil have en specialist til at styre og forbedre din konto hver måned.

2.500 kr.

Fra-pris pr. måned ekskl. moms

  • Overvågning og optimering af dine kampagner
  • Løbende nye søgeord – og fravalg af dem, der ikke virker
  • Styr på budget og performance
  • Nye kampagner og annoncer, når der er brug for dem
  • CSS-partnerprogram for billigere klik (webshops)
  • Status hver måned med de vigtigste tal

Book en uforpligtende snak

Ingen bindinger. Annoncebudgettet betaler du direkte til Google – det er ikke en del af min pris.

INGEN BINDING - INGEN MÆRKELIG KONTRAKTER

Sådan her foregår et Google Ads samarbejde

1
2
3
4
1
2
3
4

Opstart

Jeg skal først have adgang til din Google Ads konto + evt. andre Google Konti. Jeg lærer dig og din forretning at kende, får et indblik i hvem din målgruppe er, hvem du henvender dig til - så jeg bedre kan få annoncerne på sporet.

Muligheder og Tiltag

Jeg tjekker din konto igennem for alt der ser ud til at fungere og alt det der potentielt spilder penge. Gennemgår om tracking er sat ordentligt op - eller starter fra ny hvis din konto er ny.

Kampagner startes

Jeg sætter de første kampagner i gang og fordeler budgettet.

Jeg optimerer din konto og justere til

Der justeres til og tilrettes så din konto sidder lige i skabet. Nogle søgeord eller bruger måske mange penge, men som ikke giver noget - Intet af dette ved man på forhånd - DERFOR skal der optimering til.

Hvem Skal lave din Google Ads?

HEJ – Marianne her – din Google Ads Specialist 👋👋   jeg elsker Google markedsføring og det er det eneste jeg laver.  Hvis du indgår et samarbejde med min virksomhed er det KUN mig du har kontakt med – Ingen sælgere der lover dig guld og grønne skove – Kun mig, NORDJYDEN der giver dig realistiske forventninger og siger tingene lige ud. Jeg kan hjælpe dig med Google markedsføring.

priser på google ads

Hurtige svar om Google Ads priser

Hvad koster Google Ads om måneden?

For de fleste små lokale virksomheder koster Google Ads 2.000-5.000 kr. om måneden i annoncebudget. Webshops bruger typisk 3.000-15.000 kr. Hvis du får hjælp, kommer honoraret oveni.

Koster det noget at oprette en Google Ads-konto?

Nej. Det er gratis at oprette en konto, og der er intet startgebyr. Du betaler kun for de klik, du får.

Betaler man, selvom ingen klikker?

Nej. På søgeannoncer betaler du kun, når nogen klikker på din annonce. Visninger er gratis.

Hvordan styrer jeg, hvad jeg bruger?

Du sætter et dagsbudget pr. kampagne. Google kan bruge op til det dobbelte på en travl dag, men aldrig mere end dagsbudgettet × 30,4 på en måned.

Hvornår kan Google Ads betale sig?

Når en ny kunde er mere værd for dig, end det koster at få den via annoncerne. Det tager typisk 1-3 måneder at finde ud af. Læs hvornår de første salg kommer fra Google Ads.

Få et tilbud på google ads

Forhåbentlig har du nu et klarere billede af, hvordan Google Ads fungerer, hvad det kan koste, og hvorfor priserne varierer afhængigt af strategi, branche og ambitionsniveau. Det vigtigste er at finde en løsning, der passer til netop din virksomhed – både i forhold til budget og forretningsmål.

Hos mig får du ikke en standardpakke, men en løsning skræddersyet til din situation. Måske har du brug for løbende optimering og håndtering af dine kampagner hver måned, måske har du brug for hjælp til at komme godt fra start med en solid opsætning og strategi, som du eller dit team selv kan køre videre med.

Du har også mulighed for at kombinere Google Ads med SEO, hvilket ofte skaber en stærk synergi – Google Ads giver hurtig synlighed og data, mens SEO bygger langsigtet autoritet. Jeg hjælper dig gerne med at finde den rette balance, så du får mest muligt ud af din markedsføring.

Hvis du ønsker sparring på din nuværende Google Ads-konto, overvejer at komme i gang, eller vil have et konkret tilbud på en løsning, der passer til dit behov – så er du meget velkommen til at kontakte mig. Du kan udfylde kontaktformularen her på siden, sende en mail eller ringe – jeg vender typisk tilbage inden for 24 timer.

Lad os tage en uforpligtende snak om, hvad det koster at få succes med Google Ads – og hvordan jeg kan hjælpe dig i mål.

Det siger kunderne

Ikke bare klik – men resultater, der kan mærkes

“
★★★★★
Kæmpe anbefaling! Marianne har virkelig sat skub i bookingerne på min massageklinik. Kom fra en masse Facebook-annoncer med meget svingende antal bookinger, til at jeg faktisk går ind og pauser mine annoncer, fordi jeg er fuldt booket. Og så er hun sød og rar at snakke med 🙂
“
★★★★★
Siden vi startede samarbejdet, er vores salg steget markant – og vi føler os endelig taget seriøst. Tidligere blev vi bare kastet rundt mellem kontaktpersoner og fik ikke det fokus, vores forretning havde brug for. Nu har vi én fast sparringspartner, der både lytter, udfordrer og guider os – og som reelt bruger tid på at forstå vores mål og hjælpe os derhen. Samarbejdet er konkret, ærligt og altid med fokus på resultater – og det kan mærkes både på bundlinjen og på roen i maven. At vores kundeanskaffelsespris er blevet mere stabil, er bare prikken over i’et.
“
★★★★★
Jeg har været glad for samarbejdet med Marianne. Hun har hjulpet med at give mig god synlighed på Google, mens jeg selv har opbygget min SEO. Hun har også været god til at holde mig opdateret på kampagner, uden at spamme mig med informationer. Jeg har stor tillid til Marianne, og hun har været super hjælpsom, når jeg har haft brug for det. Jeg giver hende min varmeste anbefaling.

Har du bare brug for hjælp til de små ting?

Du behøver ikke en fast aftale for at få hjælp. Med et klippekort kan du få løst de små problemer i Google Ads – og i resten af Google, fx sporing, Analytics og Search Console – når de opstår.

1 klip = 15 min · fra kun 208 kr.

Lille klippekort

2.700 kr.

3 timer · 12 klip · 900 kr./time

Stort klippekort

5.000 kr.

6 timer · 24 klip · 833 kr./time

Se klippekortet

FAQ – om google ads priser

Hvorfor bliver Google Ads dyrere?

Priserne på Google Ads stiger typisk, fordi konkurrencen bliver hårdere. Flere virksomheder vil gerne være synlige på de samme søgeord – og det presser klikpriserne op. Det gælder især i brancher, hvor online tilstedeværelse er blevet helt afgørende for salget. Jo flere der byder, jo dyrere bliver det – så enkelt er det desværre. Læs alle årsagerne i hvorfor stiger min klikpris på Google Ads.

Er Google Ads billigere end andre marketingkanaler?
Det kommer helt an på, hvad man måler på. Google Ads kan virke dyrt, hvis man kun kigger på klikpriser – men det er ikke hele billedet. Fordelen ved Google Ads er, at du rammer folk, der allerede er i gang med at søge efter det, du tilbyder. Det er derfor ofte en mere direkte vej til konvertering, og det kan gøre det billigere pr. salg sammenlignet med kanaler, der arbejder længere oppe i kunderejsen.

Hvad koster Google Ads i forhold til Facebook-annoncering?
Man kan godt blive fristet til at sammenligne priserne direkte – men det giver sjældent mening. Google Ads (Search og Shopping) rammer brugere, der aktivt leder efter noget – det er low-funnel og tæt på køb. Facebook bliver ofte brugt tidligere i kunderejsen til at skabe opmærksomhed eller interesse. Så selvom klikprisen på Facebook måske er lavere, får du ofte mere købsmodne leads gennem Google. Det handler altså ikke kun om pris – men om formål og timing.

Hvor stort budget skal man have til Google Ads?

Det afhænger af branchen og hvor hurtigt man vil skabe resultater. Men min ærlige mening i praksis: Hvis ikke du kan afsætte minimum 2000 kr til Google, er du typisk bedre tjent med at bruge en anden marketingskanal.

Mange lokale servicevirksomheder starter typisk omkring 2.000–5.000 kr. om måneden for at få nok trafik til at lære hvad der virker. Webshops bruger ofte et lidt højere budget, fordi der skal flere klik til for at skabe salg.

Det vigtigste er, at budgettet er stort nok til at give data. Uden data er det svært at optimere kampagnerne.

Hvad koster en Google Ads specialist?

Prisen på en Google Ads specialist afhænger af opgaven og hvor meget hjælp du har brug for. Nogle virksomheder har brug for en komplet opsætning fra bunden, mens andre allerede har annoncer i gang og bare mangler løbende optimering.</p>

Hos mig ser det typisk sådan ud:
– Engangsopsætning af Google Ads: fra ca. 4.500 kr.

– Løbende optimering og sparring: fra 2.500 kr. pr. måned afhængigt af kontoens størrelse. Det er vigtigt at være opmærksom på, at betalingen til en specialist er separat fra selve annoncebudgettet. Annoncebudgettet er det beløb, der bruges på klik hos Google, mens specialistens arbejde går til opsætning, optimering og strategi. Mange virksomheder starter med et mindre setup og øger budgettet løbende, når de kan se at annonceringen skaber henvendelser eller salg.
Scroll to Top