Google Ads Hjælp – fra en freelancer

Få hjælp og slip for teknikpanik til Google Ads

Engangshjælp, kursus eller fast samarbejde – her kan du se alle de måder, jeg kan hjælpe dig med Google Ads på, og hvad det koster.

Google★★★★★Se mine anmeldelser på Google

Driller Google Ads?

Hvis du sidder og er frustreret over Google Ads… så er du ikke den eneste.

Mange starter selv – eller får hjælp – og ender med at bruge penge uden helt at vide, hvad de får ud af det.

Klik kommer der nok af. Men kunder? Ikke nødvendigvis.

Det er her, jeg kommer ind i billedet. Jeg tilbyder Google Ads hjælp uden smart-snak, halve løfter eller lange forklaringer, der ikke kan bruges til noget. Bare konkret hjælp, der giver mening – og som kan mærkes.

Jeg hjælper dig med at få styr på dine annoncer, så dine penge går til kunder – ikke bare klik. Uanset om du er helt ny, eller allerede har prøvet selv, tager jeg fat dér, hvor det giver mest effekt.

Hvad har du brug for hjælp til?

Skal du i gang fra bunden, have løst et konkret problem eller have en fast partner? Vælg det, der passer til din situation.

Jeg skal i gang

Engangsopsætning

Du er ny til Google Ads – eller vil have kontoen sat ordentligt op én gang og selv køre videre.

  • Kampagner sat op fra scratch
  • Søgeordsanalyse og struktur
  • Opsætning af tracking
  • Budget og budstrategi

Fra 4.500 kr.

Se engangsopsætning

Noget driller i min konto

Hjælp til de små Google Ads-problemer

Du har et konkret problem og vil bare have det løst – uden en større aftale.

  • Beskriv dit problem kort og konkret
  • Du får et tilbud, før jeg går i gang
  • Fx sporing, dyre klik eller afviste annoncer
  • Ingen binding

900 kr./time

Beskriv dit problem

Jeg vil have nogen til at styre det

Løbende samarbejde

Du ønsker en fast partner, der holder øje med det hele.

  • Månedlig overvågning
  • Løbende justeringer
  • Rapporter og indsigt
  • Strategisk sparring

Fra 2.500 kr./md.

Se løbende hjælp

Jeg hjælper på to måder

Uanset om du har brug for hurtig hjælp til et konkret problem eller ønsker en fast sparringspartner, har jeg en løsning til dig. Det afgørende er, hvor meget du bruger på annoncer om måneden.

Under ca. 3.500 kr./md. i annoncebudget

Engangshjælp

Du har et konkret problem, der skal løses her og nu – eller du vil have kontoen sat ordentligt op og selv køre videre. Med et mindre budget er pengene bedre brugt på annoncerne end på et fast honorar.

Engangsopsætning · Konto-tjek · Onlinekursus

Fra ca. 3.500 kr./md. i annoncebudget

Løbende samarbejde

Du ønsker en fast partner, der holder øje med det hele. Jeg tester, justerer og forbedrer løbende – så du kan fokusere på din forretning og få fred i maven.

Læs om løbende hjælp

Kunne det her godt være dig?

  • Du VED, at dine potentielle kunder leder på Google efter sådan en som dig
  • Du er måske selvstændig behandler, håndværker, konsulent eller en anden type virksomhed, der sælger din tid eller dine kompetencer
  • Du har måske allerede nogle kampagner kørende på Google, som du selv eller et bureau har sat op
  • Men … du vil gerne selv have kontrollen, så du selv kan styre din Google-annoncering og få kunder til at henvende sig

Det siger kunderne

Ikke bare klik – men resultater, der kan mærkes.

★★★★★

Kæmpe anbefaling! Marianne har virkelig sat skub i bookingerne på min massageklinik. Kom fra en masse Facebook-annoncer med meget svingende antal bookinger, til at jeg faktisk går ind og pauser mine annoncer, fordi jeg er fuldt booket. Og så er hun sød og rar at snakke med.

★★★★★

Siden vi startede samarbejdet, er vores salg steget markant – og vi føler os endelig taget seriøst. Tidligere blev vi bare kastet rundt mellem kontaktpersoner og fik ikke det fokus, vores forretning havde brug for. Nu har vi én fast sparringspartner, der både lytter, udfordrer og guider os – og som reelt bruger tid på at forstå vores mål og hjælpe os derhen. Samarbejdet er konkret, ærligt og altid med fokus på resultater – og det kan mærkes både på bundlinjen og på roen i maven. At vores kundeanskaffelsespris er blevet mere stabil, er bare prikken over i’et.

★★★★★

Jeg har været glad for samarbejdet med Marianne. Hun har hjulpet med at give mig god synlighed på Google, mens jeg selv har opbygget min SEO. Hun har også været god til at holde mig opdateret på kampagner, uden at spamme mig med informationer. Jeg har stor tillid til Marianne, og hun har været super hjælpsom, når jeg har haft brug for det. Jeg giver hende min varmeste anbefaling.

Ann-Helene Maack

Ann-Helene Maackannhelenemaack.dk – Psykoterapeut (mpf)

Marianne Gilbak – Google Ads hjælp

Mød din Google Ads-hjælper: Marianne Gilbak

HEJ – mit navn er Marianne. Jeg har drevet virksomhed, siden jeg var 25, hvor jeg hurtigt forelskede mig i Googles magt – og hvor lækker en markedsføringsmetode det er. Jeg elsker at hjælpe mindre virksomheder med at få kunder fra Google, for det behøver hverken at være kompliceret eller kræve store budgetter med store reklamebureauer.

Jeg hjælper både dem, der allerede kører Google Ads, og dem, der aldrig har trykket „opret kampagne” i deres liv. Min tilgang? Lavpraktisk og helt nede på jorden. Jeg kunne godt fyre tekniske buzzwords af i lange baner, men lad os være ærlige – det vigtigste er, at du får nogle relevante kunder ind ad døren til en pris, der ikke giver dig tics i øjet.

Nogle kampagner er hurtige og nemme: lidt opsætning, lidt vedligeholdelse, og så kører det. Andre kræver mere kærlighed og løbende justeringer. Men hey – vi arbejder kun sammen, så længe det giver mening for dig. Ingen binding eller tvang – bare sund fornuft og resultater.

Disse virksomheder får hjælp til Google Ads

Olsens PoleringMajkens KlinikKundelogoKongsøre Festbutik

JA TAK – men hvad koster Google Ads hjælp?

Jeg tilbyder både en fleksibel timepris og faste aftaler, alt efter hvad der passer dig bedst. Har du brug for hjælp her og nu, tager jeg en timepris – og hvis du ønsker en komplet opsætning eller løbende optimering, laver vi en aftale, der matcher dine behov og dit budget. Ingen skjulte gebyrer, ingen binding.

Små opgaver

Timepris

Til dig, der skal have hjælp til en enkelt opgave – uden en større aftale.

900 kr.

Pr. time ekskl. moms

  • 1:1-gennemgang af din konto
  • Fejlfinding, når kampagnen pludselig er blevet dyr
  • Opsætning eller rettelse af konverteringssporing
  • Sparring på budget og næste skridt

Beskriv din opgave

Til mindre budgetter

Engangsopsætning

Til virksomheder, der bruger under ca. 3.500 kr. om måneden på annoncer – og selv vil holde det kørende bagefter.

4.500 kr.

Fra-pris, engangsbeløb ekskl. moms

  • Søgeordsanalyse og kampagnestruktur
  • Opsætning af kampagner og annoncer
  • Tracking af de vigtigste handlinger
  • Personlig video, hvor jeg gennemgår din opsætning

Se Startpakken

Fra 3.500 kr./md. i annoncebudget

Løbende optimering

Til dig, der vil have en specialist til at styre og forbedre din konto hver måned.

2.500 kr.

Fra-pris pr. måned ekskl. moms

  • Overvågning og optimering af kampagner
  • Løbende nye søgeord – og fravalg af dem, der ikke virker
  • Nye kampagner og annoncer, når der er brug for dem
  • Status hver måned med de vigtigste tal

Book en uforpligtende snak

Ingen bindinger. Annoncebudgettet betaler du direkte til Google – det er ikke en del af min pris.

Google Ads hjælp – enkelt projekt eller fast samarbejde

Du kan få hjælp til Google Ads på den måde, der giver mest mening for dig.

Nogle har bare brug for hjælp til et konkret projekt – fx opsætning af en ny kampagne, gennemgang af kontoen eller sparring på det, der ikke fungerer. Andre vil gerne have en fast samarbejdspartner, der løbende holder øje med kontoen og justerer, så tingene bliver ved med at spille.

Begge dele kan lade sig gøre. Det vigtigste er ikke, hvordan samarbejdet ser ud – men at du får styr på dine annoncer og begynder at få noget ud af de penge, du bruger.

Måske har du også brug for hjælp til nogle af disse ting?

Organisk synlighed

SEO

Udover Google Ads hjælper jeg også virksomheder med at blive synlige i de organiske søgeresultater. Som SEO-konsulent tilbyder jeg strategisk og praktisk SEO-hjælp, der tager udgangspunkt i din forretning og dine mål.

Uanset om du skal i gang med SEO fra bunden eller har brug for sparring og optimering af din nuværende indsats, kan jeg hjælpe dig videre.

Det her er til dig, der er mere gør-det-selv-typen

Google Ads kursus

Vil du gerne selv blive bedre til Google Ads – uden at drukne i Googles egne forklaringer og mærkelige menupunkter?

På mit Google Ads kursus lærer du at forstå din konto, dine kampagner og de vigtigste tal. Du lærer, hvad der virker, hvad der spilder budget, og hvad du konkret skal kigge på, når du optimerer.

FAQ om Google Ads hjælp

Hvor hurtigt virker Google Ads?

Google Ads kan give resultater allerede samme dag, som dine annoncer går live. Det er en effektiv løsning, hvis du vil have synlighed og trafik med det samme.

Jeg sørger for, at kampagnerne er målrettede, optimerede og justeret løbende, så du får mest muligt ud af hver krone. Læs også hvornår de første salg kommer fra Google Ads.

Hvad koster Google Ads hjælp?

Prisen afhænger af opgavens omfang. Det kan fx være, om du har brug for en engangsopsætning med ny konto, nye kampagner og tracking, eller om du har brug for løbende drift med optimering, tests og rapportering. Som udgangspunkt koster en engangsopsætning fra 4.500 kr., løbende optimering fra 2.500 kr./md., og mindre opgaver 900 kr. i timen – alle priser ekskl. moms.

Som freelancer er jeg mere fleksibel end et klassisk bureau. Du behøver ikke købe en stor pakke eller binde dig i lang tid, hvis du bare har et konkret problem, der skal løses. Jeg kan fx hjælpe med:

  • fejlfinding i en kampagne, der pludselig er blevet dyr
  • gennemgang af konto og hurtig oprydning
  • opsætning eller rettelse af konverteringssporing i GA4 og Google Tag Manager
  • forbedring af annonce- og søgeordsstruktur
  • sparring på budget, budstrategi og næste skridt

Det betyder, at du kan få hjælp præcis dér, hvor det brænder, uden at skulle købe en månedlig pakke. Og hvis du bagefter ønsker løbende drift, kan vi altid skifte til en fast månedlig løsning.

Kan jeg få hjælp til en gammel AdWords-konto?

Ja. Mange kalder stadig Google Ads for AdWords, selvom navnet blev ændret for flere år siden. Hvis du har en gammel AdWords-konto, Google Ads-konto eller kampagner, der ikke længere performer, kan jeg hjælpe med at gennemgå kontoen.

Jeg kigger typisk på kampagnestruktur, søgeord, annoncer, budget, budstrategi, konverteringssporing, og om kontoen bruger penge på søgninger, der ikke giver mening. Ofte handler det ikke om at starte helt forfra, men om at rydde op, skære det dårlige væk og få kontoen til at arbejde mere målrettet.

Kan du hjælpe, hvis mine Google Ads er blevet for dyre?

Ja. Hvis dine Google Ads pludselig er blevet dyrere, kan der være flere årsager. Det kan være højere klikpriser, dårligere søgeord, for brede kampagner, manglende negative søgeord eller en budstrategi, der ikke passer til dit budget.

Jeg gennemgår kontoen og ser på, hvor pengene bliver brugt, hvilke kampagner der skaber salg eller leads, og hvor budgettet måske bliver spildt. Målet er ikke bare at få billigere klik. Målet er at få flere relevante henvendelser eller salg til en pris, der giver mening for din forretning.

Hvad gør jeg, hvis Google Ads ikke giver kunder?

Hvis Google Ads ikke giver kunder, er det ikke altid selve annoncerne, der er problemet. Det kan også være landingssiden, prisen, tilbuddet, tracking, søgeordene eller den måde, kampagnen er sat op på.

Jeg hjælper med at finde ud af, hvor kæden hopper af. Får du de rigtige klik? Måler vi de rigtige handlinger? Er siden tydelig nok? Og giver budgettet overhovedet nok data til, at Google kan arbejde fornuftigt?

Nogle gange skal kampagnen optimeres. Andre gange skal websiden eller tilbuddet strammes op. Det vigtige er at finde den rigtige årsag, før man bare smider flere penge efter annoncerne. Læs også derfor virker din Google Ads-kampagne ikke.

Er Google Ads bedre end SEO?

Det kommer an på dit behov. Google Ads er ideelt, hvis du ønsker hurtige resultater og fuld kontrol over budget og budskaber. SEO er mere langsigtet og giver organisk synlighed uden klikpriser.

Den mest effektive strategi er ofte en kombination, hvor Google Ads skaffer synlighed hurtigt, mens SEO bygger den langsigtede synlighed op. Jeg hjælper gerne med begge dele, hvis det giver mening for din virksomhed. Læs mere i SEO eller Google Ads.

Hvad passer bedst til dig?

Begge tilgange virker. Det vigtigste er, at du får den hjælp, du har brug for – præcis nu. Send mig et link til din hjemmeside og fortæl kort, hvad du bruger på annoncer i dag, så får du en ærlig vurdering af, hvad der giver mest mening for din situation.

Scroll to Top