Hvordan optimerer man Google Ads?

Google Ads kan være en fantastisk måde at skaffe nye kunder på.

Men det er også en af de marketingkanaler, hvor det er lettest at spilde penge, hvis kampagnerne ikke bliver vedligeholdt og forbedret løbende.

Mange virksomheder tror fejlagtigt, at Google Ads er noget, man opsætter én gang og derefter lader passe sig selv.

Virkeligheden er, at de bedste resultater næsten altid kommer fra løbende optimering. Fordi intet kan være perfekt fra start – ligesom i alt andet marketing.

Konkurrenterne ændrer deres annoncer. Nye virksomheder kommer til markedet. Søgeadfærden ændrer sig. Google opdaterer platformen. Det betyder, at en kampagne, der fungerede godt for seks måneder siden, ikke nødvendigvis fungerer lige så godt i dag.

Derfor er Google Ads-optimering en vigtig del af arbejdet, hvis du vil have mest muligt ud af dit annoncebudget. Du kan gøre det selv med disse råd, eller hyre en Google Ads konsulent til at styre kontoen for dig.

Er du mere til video? Se min optimerings rutine i Google Ads her:

Hvem bør optimere Google Ads?

Alle virksomheder, der bruger penge på Google Ads, bør løbende optimere deres kampagner.

Ligemeget om du er:

  • Håndværker
  • Webshop
  • Klinik
  • Konsulent
  • B2B-virksomhed
  • Lokale servicevirksomheder

Men hvor ofte man bør optimere, afhænger i høj grad af budgettet og mængden af data.

Hvis du bruger 100 kr. om dagen, giver det sjældent mening at logge ind hver dag og lave ændringer.

På et så lille budget kommer der ofte ikke nok klik, visninger eller konverteringer til, at du kan drage meningsfulde konklusioner fra dag til dag.

Hvis du eksempelvis får 5-10 klik om dagen, kan én enkelt kunde eller én enkelt dag uden klik få tallene til at se markant anderledes ud. Det betyder ikke nødvendigvis, at noget er galt.

Tværtimod kan for mange ændringer skabe problemer.

Hvis du ændrer søgeord mandag, annoncer tirsdag og budstrategi onsdag, ved du pludselig ikke, hvilken ændring der har påvirket resultaterne.

Google Ads fungerer bedst, når der er tid til at indsamle data.

Derfor vil en konto med et budget på 100 kr. om dagen ofte kun have behov for en grundig gennemgang én eller to gange om måneden.

Omvendt ser det anderledes ud, hvis du bruger 1.000 kr. eller 5.000 kr. om dagen.

Her kommer der langt mere data ind, og små fejl kan hurtigt koste mange penge. Derfor giver det ofte mening at overvåge og optimere kontoen ugentligt eller flere gange om ugen.

Målet er altså ikke at optimere så ofte som muligt.

Målet er at optimere, når der er nok data til at træffe gode beslutninger. Det er næsten altid bedre end at reagere på udsving fra dag til dag.

Hvorfor er Google Ads-optimering vigtigt?

Målet med Google Ads er ikke at få mange klik.

Målet er at få kunder.

Optimering handler derfor om at:

  • Få flere relevante besøgende
  • Fjerne spildt annonceforbrug
  • Forbedre konverteringsraten
  • Øge omsætningen
  • Sænke prisen pr. kunde

Jo bedre dine kampagner er optimeret, desto mere værdi får du ud af hver annoncekrone.

Før du starter: Sørg for korrekt konverteringssporing

Inden du begynder at optimere kampagnerne, skal du være sikker på, at Google måler de rigtige handlinger.

Mange virksomheder måler stadig ting som:

  • Sidevisninger
  • Besøg på kontaktsiden
  • Klik på telefonnummer
  • Tid på hjemmesiden

Problemet er, at disse handlinger ikke nødvendigvis skaber kunder.

Google bør i stedet måle:

  • Kontaktformularer
  • Telefonopkald
  • Bookinger
  • Forespørgsler
  • Køb i webshoppen

Hvis sporingen er forkert, optimerer Google efter de forkerte signaler.


Optimeringspunkt 1: Gennemgå søgetermer og fjern spild

Søgetermer viser, hvad folk faktisk har søgt på, før de klikkede på din annonce.

Dette er ofte det første sted, man finder unødvendigt annonceforbrug.

Eksempel:

Du er en psykoterapeut i en bestemt by

Men Google viser måske annoncerne på:

  • Gratis terapi
  • Psykolog uddannelse
  • Job som terapeut
  • Byer der ligger alt for langt væk.

Disse søgninger giver sjældent kunder.

Her kan du Fx se et eksempel på en Søgetermsrapport til en annonce om “terapi i Københvan”

eksempel på søgeterms rapport til optimeringer i google ads

Du skal selvfølgelig selv vurdere om du mener søgetermerne er relevante eller ej, men en kropsterapeut og en psykolog er to vidt forskellige ting – og det hele er helt sikkert ikke relevant.

Ved at gennemgå søgetermer regelmæssigt kan du fjerne irrelevant trafik og fokusere budgettet på de søgninger, der skaber værdi.


Optimeringspunkt 2: Tilføj negative søgeord

Negative søgeord fortæller Google, hvilke søgninger du ikke ønsker at blive vist på.

Det er en af de mest oversete muligheder i Google Ads.

Typiske negative søgeord kan være:

  • Gratis
  • Job
  • Løn
  • Uddannelse
  • Kursus
  • Brugt

De rigtige negative søgeord varierer fra branche til branche, men de kan ofte spare mange annoncekroner.


Optimeringspunkt 3: Optimer dine annoncer

Selv gode søgeord kan give dårlige resultater, hvis annoncerne ikke er relevante.

Mange annoncer ligner hinanden:

“Professionel service til gode priser”

Det fortæller ikke ret meget.

Forsøg i stedet at være konkret:

  • Hvad tilbyder du?
  • Hvem hjælper du?
  • Hvor arbejder du?
  • Hvorfor skal kunden vælge dig?

Jo mere relevant annoncen er for søgningen, desto større er sandsynligheden for et klik.

Optimeringspunkt 4: Test flere annoncevarianter

Du ved sjældent på forhånd, hvilken annonce der performer bedst.

Derfor bør du løbende teste:

  • Forskellige overskrifter
  • Forskellige beskrivelser
  • Priser
  • Tilbud
  • Call-to-actions

Nogle gange kan en enkelt ny overskrift forbedre klikraten markant.

Optimeringspunkt 5: Forbedr kvalitetsscoren

Google giver hvert søgeord en kvalitetsscore.

Denne score påvirkes blandt andet af:

  • Klikrate
  • Relevans
  • Landingsside

En høj kvalitetsscore kan betyde:

  • Lavere klikpriser
  • Flere visninger
  • Bedre placeringer

Det er derfor vigtigt, at annoncer, søgeord og landingssider hænger sammen.


Optimeringspunkt 6: Gennemgå dine søgeord

Ikke alle søgeord er lige værdifulde.

Nogle søgeord genererer mange klik uden kunder.

Andre søgeord skaber færre klik men langt flere henvendelser.

Derfor bør du løbende analysere:

  • Hvilke søgeord skaber salg?
  • Hvilke søgeord skaber leads?
  • Hvilke søgeord bruger budget uden resultater?

Budgettet bør flyttes mod de søgeord, der skaber værdi.

Optimeringspunkt 7: Forbedr landingssiderne

Mange virksomheder fokuserer kun på annoncerne.

Husk Google Ads har en opgave = Få kunderne ind på hjemmesiden

Derefter skal din hjemmeside tage over og få kunden til at skride til handling.

For hvis din hjemmeside ikke konverterer, hjælper flere klik ikke ret meget – Det er bare spild af penge.

Typiske problemer på landingssider:

  • Langsom hjemmeside
  • Uklare budskaber
  • Manglende priser
  • Ingen anmeldelser
  • For mange distraktioner

Hvis mange klikker men få kontakter dig, bør du undersøge landingssiden nærmere.

Optimeringspunkt 8: Vælg den rigtige budstrategi

Google tilbyder flere forskellige budstrategier.

Eksempler:

  • Maksimér klik
  • Maksimér konverteringer
  • Mål-CPA
  • Mål-ROAS

Den bedste løsning afhænger af:

  • Budget
  • Branche
  • Antal konverteringer
  • Mål med kampagnen

Mange virksomheder bruger en budstrategi, der ikke passer til deres datagrundlag.

Optimeringspunkt 9: Opdel kampagnerne korrekt

En almindelig fejl er at samle alt i én stor kampagne. Dette gælder ligemeget om du kører med Tekst annoncer eller Shopping annoncer.

Når mange forskellige produkter eller ydelser blandes sammen, bliver det sværere at optimere.

Overvej at opdele efter:

  • Produkter
  • Ydelser
  • Lokationer
  • Kundetyper

En god struktur gør det lettere at analysere resultaterne, og fx at bruge mange penge på de ting der kører godt og mindre penge på det der kører dårligt.

På den måde får du mest for pengene.

Optimeringspunkt 10: Hold øje med konkurrenterne

Google Ads foregår som en auktion.

Hvis konkurrenterne hæver budgettet eller forbedrer deres annoncer, kan dine resultater blive påvirket.

Hold derfor øje med:

  • Nye konkurrenter
  • Prisændringer
  • Kampagner
  • Markedsudvikling

Nogle gange skyldes faldende resultater ikke fejl i kontoen men ændringer i markedet.

Hvad er ikke Google Ads-optimering?

Når du logger ind i Google Ads har du sikkert set deres anbefalringer om at du bør optimere dine kampagner Ved hjælp af Googles egen optimeringscore.

Bare husk: Googles anbefalinger er ikke altid lig med gode anbefalinger

En af de mest udbredte er, at målet er at få en optimeringsscore på 100 %.

Det er det ikke.

Google viser løbende anbefalinger i kontoen, som kan øge optimeringsscoren. Problemet er bare, at anbefalingerne ikke nødvendigvis forbedrer dine resultater.

Nogle af anbefalingerne kan være gode.

Andre kan betyde:

  • Højere annonceforbrug
  • Bredere målretning
  • Flere klik uden flere kunder
  • Mindre kontrol over kampagnerne

Jeg ser jævnligt konti med en optimeringsscore på 100 %, som taber penge hver måned.

Omvendt ser jeg også konti med en optimeringsscore på 60-70 %, som genererer masser af leads og salg.

Det skyldes, at Google måler på, om du følger Googles anbefalinger. Google måler ikke på, om din virksomhed tjener flere penge.

Google Ads-optimering handler derfor ikke om:

  • At få 100 % optimeringsscore
  • At acceptere alle Googles anbefalinger
  • At lave ændringer hver dag
  • At jagte flere klik
  • At bruge hele budgettet

Google Ads-optimering handler om at skabe flere kunder og mere omsætning for den samme annonceinvestering.

Hvis en kampagne giver 20 gode henvendelser om måneden med en optimeringsscore på 65 %, er det langt vigtigere end en kampagne med 100 % optimeringsscore, der ikke skaber en eneste kunde.

Opsummering

Google Ads-optimering handler ikke om at jagte en høj optimeringsscore eller følge alle Googles anbefalinger.

Det handler om at få flere kunder ud af det annoncebudget, du allerede bruger.

De vigtigste områder at arbejde med er:

  • Korrekt konverteringssporing
  • Søgetermer og negative søgeord
  • Relevante annoncer
  • Løbende annoncetest
  • Kvalitetsscore
  • Landingssider
  • Søgeord
  • Budstrategier
  • Kampagnestruktur
  • Konkurrentanalyse
  • Data fra GA4 og hjemmesiden

Samtidig er det vigtigt at huske, at optimering kræver data. En konto med et lille budget behøver sjældent daglige justeringer, mens større konti ofte kræver løbende overvågning.

Hvis du arbejder systematisk med disse områder, vil du typisk kunne forbedre både antallet af kunder, konverteringsraten og afkastet af dit annoncebudget over tid.

Google Ads er ikke noget, man opsætter én gang og glemmer. De bedste resultater kommer som regel fra løbende forbedringer baseret på data frem for mavefornemmelser.

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Scroll to Top