Hvad er SEO ?

Har du en hjemmeside, webshop, eller sælger du på anden måde noget på det store internet? Så kan du næsten ikke undgå at kaste dig over SEO, altså søgemaskineoptimering. Det koster ikke en krone og er en fed måde at få din virksomhed og dine produkter frem i lyset på.

Hvad er SEO, og hvad kan det gøre for dig?

SEO, eller Search Engine Optimization (søgemaskineoptimering), hjælper dig med at få din virksomhed og dine produkter til at dukke op i toppen på Google og (og andre søgemaskiner som Bing). Ved at arbejde med SEO kan du gøre din hjemmeside mere synlig, så den kommer frem, når folk søger efter dine varer og ydelser. SEO handler mest om at bruge de rigtige ord, strukturer din hjemmeside, indsætte billeder, videoer og grafikker, der matcher det, du sælger. Så bliver dine produkter nemmere at finde for søgemaskinerne og dermed også for dine kunder.

Modsat betalt annoncering på søgemaskiner er SEO helt gratis. Det kræver dog lidt arbejde og tålmodighed, før du kan se resultaterne.

3 Vigtige elementer af SEO – Som du skal fokusere på

Når vi snakker SEO er der 3 elementer som du kan fokusere på, og det er også derfor SEO kan være så. uoverskueligt at tage fat på – fordi der er så mange forskellige elementer. SEO bliver typisk inddelt i disse 3 områder:

  • Teknik
  • Indhold
  • Links
Hvad er SEO

#1 Teknisk SEO

Teknisk SEO er fundamentet for din hjemmeside. Det tekniske setup er afgørende, da det danner hele grundlaget for, at din hjemmeside bliver synlig på Google. Det er også det element som man typisk først tager fat på at få fikset, hvis der er nogle alvorlige fejl i teknikken. Fordi kan Google fx slet ikke læse din hjemmeside, altså indeksere den slet ikke – kan resten stort set være lige meget.

De vigtigste tekniske aspekter af SEO, som du bør fokusere på, inkluderer hjemmesidens opbygning, indholdsstrukturen og brugeroplevelsen. Et meningsfuldt design, velstrukturerede data og en hurtig sideindlæsning på både desktop og mobil er nøgleelementer. Du bør stræbe efter en Health Score, der ligger så tæt på 100% som muligt, for at sikre, at dine besøgende får den bedst mulige oplevelse. Både PageSpeed og Health Score er vigtige strategiværktøjer, du kan benytte dig af.

Hvorfor er strukturen vigtig for SEO?

Strukturen på din hjemmeside er afgørende for, at Google kan finde og rangere dit indhold. Hvis du har vigtige sider, som er flere klik væk fra forsiden, vil Google sandsynligvis ikke vurdere dem som vigtige. Gør derfor dine vigtige sider nemmere at tilgå ved at optimere dem med søgemaskineoptimering.

Hastighed er det NOK vigtigste i teknisk SEO

Det handler ikke kun om struktur og strukturerede data, men også om at sikre hurtig indlæsningstid på din hjemmeside, hvilket er afgørende for både søgemaskiner og besøgende. Ingen har tålmodighed til langsomme sider, så det er vigtigt at holde øje med din loadtid – det hjælper både brugere og mindsker dataforbruget.

Du kan bruge det værktøj der hedder: Google Page Speed som værktøj, hvor du kan teste hvor hurtig din hjemmeside loader. Målet er selvfølgelig at komme så tæt på 100 som overhovedet muligt, men det er ikke altid muligt – og det kræver oftes et samarbejde med en programmør der kan lave om i koden. Kan du komme op og score mindst 90, er du rigtig godt på vej.

At øge hastigheden kræver oftes hjælp fra en programmør, men der er nogle ting som du kan fikse selv:

  1. Komprimering af Billeder: Store billedfiler kan forsinke indlæsningstiden. Brug værktøjer til at komprimere billeder, før de uploades. Hvis du bruger WordPress, kan du finde plugins, der automatisk komprimerer billederne. Alternativt kan du bruge online værktøjer som TinyPNG eller Squoosh.app til gratis komprimering.

2. Tjek Serverens Ydeevne: Hvis du bruger en billig hosting-løsning, kan serverens kapacitet være begrænset, hvilket påvirker hastigheden. Overvej at opgradere til en højere kvalitet hostingservice, der kan garantere hurtig loadtid.

3. Overvej Videoindhold: Videoer med autoplay og tunge grafiske elementer kan trække din hjemmeside ned i hastighed. Overvej om sådanne elementer virkelig er nødvendige, og om de tilføjer nok værdi til at retfærdiggøre den langsommere indlæsningstid.

4. Minimering af CSS og Scripts: Overskydende CSS og scripts kan gøre din hjemmeside langsommere. Dette kræver ofte en mere erfaren tilgang og her kommer programmøren ind i billedet – for at rydde op i koden. For WordPress-brugere kan cache-plugins nogle gange hjælpe med denne opgave, men manuel optimering kan være nødvendig for de bedste resultater.

#2 Indholds-SEO

At lavet godt indhold er et centralt element i en SEO strategi. Men hvad er SEO, når det kommer til at skabe indhold, og hvordan kan dine tekster bidrage til effektiv søgemaskineoptimering på Google? Lad os dykke ned i nogle tips og guider til, hvordan du kan producere godt indhold og dermed skabe effektive artikler.

Vigtigheden af Kvalitetsindhold

Når du skriver SEO-tekster og artikler, er det essentielt at fokusere på at skabe godt og relevant indhold. Dit indhold formidler information om dine produkter eller services, og det kan også omfatte blogs og how-to artikler. For eksempel kan du beskrive dine produkter gennem produktbeskrivelser, billeder, videoer og artikler. Selvom det måske lyder simpelt, er det en kompleks opgave.

Men kort sagt skal du lave BEDRE INDHOLD END DINE KONKURRENTER !

Når jeg leger SEO konsulent for mig selv, plejer jeg at starte med at Google det ord jeg gerne vil rangere på. Dvs. jeg har lavet en søgeordsanalyse og fundet ud af hvad brugeren søger på.

Derefter ser jeg måske på de 3 første resultater i Googles resultater og analyserer på hvordan jeg kan lave en artikel eller side der er bedre end disse. Det er også det man kalder Onpage SEO

Ting jeg overvejer når jeg skal producere nye sider:

  • Kan jeg skrive en bedre tekst?
  • Kan jeg lave en længere tekst?
  • Kan jeg få flere billeder og grafikker ind?
  • Kan jeg måske tilføje en video der understøtter min pointe?
  • Kan jeg lave flere artikler og sider om dette emne?

Så skal dine tekster selvfølgelig konstrueres ud fra de søgeord, dine nuværende eller potentielle kunder bruger, når de søger – altså deres søgeintention. Hvis du rammer plet med dette, vil din SEO forbedres betydeligt.

Derfor kan det være svært at skabe Godt SEO-Indhold

At skabe godt og relevant indhold er ofte sværere, end det lyder, især når man også skal tage højde for det tekniske aspekt af SEO. Du skal sørge for at inkludere de rette søgeord det optimale antal gange og tilføje interne links for at undgå at folk hurtigt forlader dit site. Det kan desuden være frustrerende at investere tid i at producere en masse indhold, hvis det ikke giver resultater – og det ved man aldrig når man arbejder med SEO, for der er ingen garantier.

Men start med at finde ud af hvordan din målgruppe søger, så kan du udarbejde en strategi og content-plan, der matcher deres søgeadfærd på Google. Dette bringer dig et skridt nærmere en effektiv SEO-strategi.

#3 Links og Linkbuilding

Hvad er Links?

Altså, at andre hjemmesider linker til DIN HJEMMESIDE, er en SEO-strategi som oftes bliver overset. Ofte også det som implementeres til sidst, NÅR du har fået styr på de andre dele. Men det betyder bare en del i praksis.

Og jeg har set det MASSER af gange!

Hvis man først får styr på teknikken og strukturen, og ens sider bliver struktureret på den rigtige måde, og man får lavet noget godt indhold, kan man gå fra slet ikke at findes i Googles resultater til måske at ligge i bunden af side 1 – sådan på 8., 9. eller 10. pladsen.

Men er det nok? 

Vi vil jo alle sammen gerne i Top 3 – og allerhelst plads 1, ikk?

og det der oftes skiller en plads numer 7,8,9 med top 3 er bare at andre linker til DIG ….

Så hvis du også syntes du har gjort alt det SEO-rigtige, så er det måske også links du skal ud og skaffe dig ….

Så afsted …
Find nogle links …

Det kan være netværk du er en del af
Folk du samarbejder med
Ting du sponsorer 
En artikel i lokalavisen 

Eller

Så kan man altid købe sig til det ….

Kort sagt;

Ud og find nogle links

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Enquire now

Give us a call or fill in the form below and we will contact you. We endeavor to answer all inquiries within 24 hours on business days.