SEO-Tekster: 11 steps til at lave den perfekte side

Indenfor SEO bliver der snakket en del om at man skal lave en “SEO tekster” til sine sider. Det mange mener når de bruger udtrykket SEO tekster, er oftes at lave en tekst som der ikke rigtig er nogle der læser – Andre en Google.

MEN – sådan behøves det ikke at være.

For du kan godt levere førsteklasses SEO-tekster der ikke er tørre og kedelige.

Begrebet at lave en “SEO tekst” er mere eller mindre forældet. Det handler i højere grad om at vise det, brugeren søger efter, og det kan være i ord, men også billeder, video eller flot grafik. Kort sagt handler gode SEO-tekster mere om at bygge indhold, der er relevant og læsbart.

Her får du konkrete ting, du kan implementere på din side, som dine læsere (og Google) vil elske.

Step 1: Start med godt forarbejde: Søgeordsanalysen

Det hjælper intet at lave den perfekte SEO tekst, hvis du prøver at målrette efter et søgeord som ingen søger efter – Det kan man kalde spildt arbejde. Derfor starter enhver god SEO tekst med at lave en søgeordsanalyse. 

Jeg har allerede lavet en dybdegående artikel (og video) der viser dig helt konkret hvordan du kan lave en søgeordsanalyse, så det gider jeg ikke at kede dig med her. Det, jeg vil slå fast her er, at dine SEO-tekster aldrig vil skinne som stjerner på den første side i søgemaskinerne, medmindre du har lavet det solide grundarbejde.

Ifølge Ahrefs er det faktisk en stenhård kendsgerning, at manglende søgeordsanalyse  i dine SEO-tekster er en hovedårsag til, at hele 91% sidder tilbage med en øde ø, når det kommer til organisk trafik. Ja, du hørte rigtigt, en øde ø!

Det ved jeg så ikke rigtig om det passer, manglende forståelse for SEO og manglende prioritering tænker jeg også er en af de helt store grunde til at så mange sider drukner

Søgeordsanalysen er i virkeligheden lige så kritisk for dine SEO-tekster som ingredienserne er for en lækker opskrift. Hvis du ikke vælger de rette ord og rører ved relevante emner, risikerer du simpelthen at gå glip af trafikken. Og i den værste af alle scenarier, vil din SEO-tekst drukne i mængden, langt væk fra søgemaskinernes søde spot.

Step 2: Hvordan matcher man søgehensigten?

At matche søgehensigten betyder i alt sin enkelthed at du skal vise det, som den søgende efterspørger på din side. Med andre ord handler det om at dykke ned i, hvem dine søgere er, hvorfor de søger, og hvornår de søger. At afklare brugernes intentioner er en naturlig forlængelse af din søgeordsanalyse og er lige så afgørende som at vælge de rigtige søgeord.

De resultater, der dukker op på første side af søgeresultaterne, kan give dig en god indsigt i, hvad folk faktisk leder efter i forhold til det søgeord, du arbejder med. Hvis du ikke har fat i, hvorfor folk for eksempel søger efter noget som “Træningsprogrammer” risikerer du at spilde din tid og energi på ord, der simpelthen ikke konverterer til målbare resultater.Lad os tage eksemplet med søgeordet “Træningsprogram” Her finder du hovedsageligt forskellige programmer, eller sider hvor der ligger en masse forskellige træningsprogrammer brugeren kan vælge imellem, plus vejledninger, tips, råd og anbefalinger i søgeresultaterne. Der dukker fx ikke sider op i toppen hvor du bare kan købe et træningsprogram. Det tyder derfor på, at folk, der indtaster det søgeord, ikke nødvendigvis leder efter et sted hvor de kan købe et træningsprogram.

eksempel på hvordan man matcher søgehensigten i en SEO tekst

Men dette betyder ikke, at søgeordet er ubrugeligt for dig. Nej det kan faktisk kan det være en glimrende mulighed for dig til at opbygge troværdighed og blive en autoritet på dit område.

Brugernes intention i dette tilfælde indikerer, at søgningerne primært kommer fra folk, der befinder sig i den tidlige fase af beslutningsprocessen. De er måske ikke klar til at investere i professionel hjælp, som en personlig træner, coach eller andet i den stil. Den indsigt er essentiel, når du skal afgøre, hvordan du prioriterer din tid og eventuelle investeringer i SEO-tekster for at sikre, at det giver mening for din forretning.

Så husk at gøre dit forarbejde. Du kan også bruge værktøjer som Google Keyword planner, Ahrefs eller Semrush, før du går i gang med din SEO-tekst. Stil dig selv disse grundlæggende spørgsmål: Hvad søger folk efter? og hvordan kan du bedst besvare deres spørgsmål, imødekomme deres bekymringer, løse deres tvivl eller afklare deres undren? Det er det absolut vigtigste hvis du vil have succes med SEO og du vil findes på Google.

Eksempel på SEO tekst

eksempel på SEO-tekst

Step 3: Lav bedre indhold end dine konkurrenter

Om dine SEO-tekster kommer i toppen af Googles resultater afhænger i den grad af hvor godt indhold du har på dine sider. Hvis du skal gøre dig nogen chance om at slå dine konkurrenter, skal du lave BEDRE indhold end dine konkurrenter.

Men hvad er godt indhold lige?

Det korte svar er: mange ting.

Men det kan fx være at du:

  1. Skriver længere og mere dybdegående tekster end dine konkurrenter
  2. Inddrager flere eksempler og flere billeder som svarer på dine læseres spørgsmål – GRUNDIGT
  3. Du har en god struktur på dit side,, og du bruger fx: opsummeringer, fremhævet tekst, indledninger osv. Det bare være så læser-venligt som muligt.
  4. Måske skal du inddrage en video der forklarer eller opsummere det hele, hvis du kan se at nogle af dine konkurrenter ikke bruger video

Her er et eksempel på, hvordan jeg brugte video for at skabe BEDRE indhold på en affiliate hjemmeside:

Jeg har en mindre affiliate hjemmeside, der anmelder forskellige kosttilskudsprodukter, og jeg ønskede at rangere øverst for søgeordet “bedste proteinpulver”. Alle de andre sider havde lange vejledninger og masser af tekst, så det var virkelig svært at konkurrere, men mange af disse sider brugte ikke video. Ved at lave en video om emnet, ligger min side nu og kæmper om en plads på side 1.

Step 4: Skriv LANGE tekster og gør Google glad

Det er ikke længden men indholdet der er vigtig (men det er altså alligevel længden)

Lange tekster har nemlig vist sig at have en tendens til at præstere bedre i søgemaskinerne sammenlignet med korte tekster. Denne tendens skyldes flere faktorer, herunder dybdegående indhold, større informationstække og øget mulighed for at inkludere relevante søgeord og sætningsstrukturer. Når du skriver en lang tekst, giver det dig også mulighed for at udforske emnet i dybden og tilføje værdifuld indsigt, der kan engagere læserne og fastholde deres opmærksomhed.

Så hvis du skriver en kort tekst på 200 ord, skal du altså ikke regne med at den kommer til at ranke i Google.

Det er dog vigtigt at påpege, at længden alene ikke er tilstrækkelig til at sikre succes. 

Længden skal selvfølgelig krydres med kvalitet og relevans. En undersøgelse lavet af Brian Dean (SEO-Guru) konkluderer at der er en klar tendens mellem antallet af ord, og hvordan siden ranker i Google.

Længden af SEO tekster

Gennemsnittet for Googles første side indeholder 1.447 ord

Læsere forventer ikke blot fyldstof, men derimod meningsfuldt indhold, der er informativt, relevant og engagerende. Så selvom en lang tekst kan give dig mere plads til at uddybe et emne, skal den stadig være velresearchet, struktureret og letforståelig – og gerne fyldt med eksempler.

Derfor er det afgørende at undgå at producere “sludder for en sladder”-tekster, hvor indholdet er overfladisk, irrelevant eller fyldt med gentagelser. En veludført lang tekst bør i stedet tilbyde læserne en dybere forståelse af emnet, besvare deres spørgsmål og levere værdi på en måde, der er både informativ og overbevisende. På den måde kan du ikke kun tilfredsstille læsernes behov, men også forbedre din søgemaskineoptimering og placere dig som en autoritet inden for dit område.

Step 5: Husk at nævne dit søgeord – Men giv densitet fingeren !

Søgeordsdensitet betyder, hvordan forholdet mellem antallet af gange et bestemt søgeord eller en nøglefrase dukker op  i en tekst i forhold til tekstens samlede længde. 

Denne side handler fx om ’SEO-tekster’ og alt efter hvor mange gange jeg skriver ordet, er det densiteten. 

Søgeordsdensitet er vigtig, da den hjælper med at indikere, hvor relevant og fokuseret indholdet er på det specifikke søgeord eller emne.

Men det skal ikke overdrives! 

I gamle dage (altså måske for mere end 10 år siden) blev SEO-praksis ofte centreret omkring at fylde tekster med søgeord i et forsøg på at overbevise søgemaskinerne om indholdets relevans. Men Google og andre søgemaskiner har udviklet deres algoritmer betydeligt, og de læser nu tekster på en mere nuanceret måde.

I dag vægter søgemaskiner som Google kvalitet og brugeroplevelse højere end blot gentagne søgeord. Overdreven søgeordsdensitet kan faktisk føre til, at en tekst betragtes som spam, hvilket kan medføre, at den ikke rangeres højt eller endda bliver fjernet fra søgeresultaterne. Derfor er det vigtigt at opretholde en naturlig og meningsfuld brug af søgeord i teksten for at levere værdifuldt indhold til både læsere og søgemaskiner.

I dag handler søgeordsdensitet mere om at placere søgeordene strategisk og naturligt i teksten, så de passer ind i sammenhængen og hjælper med at give svar på læsernes spørgsmål.

Hvis du laver en tekst der handler om et bestemt emne, er det næsten umuligt at nævne ordet i løbet af din tekst. Derfor er det noget, jeg i praktisk ikke tænker super meget over, men hvis du slet ikke har nævnt dit søgeord i din tekst eller du har nævnt det OVERDREVET meget, er det værd at tage i betragtning.

Step 6: Brug interne og eksterne links

Brugen af interne og eksterne links er ligeledes en ting du kan gøre, for at optimere SEO i dine tekster. 

Links fungerer som broer, der forbinder dit indhold med andre relevante ressourcer på internettet, og er en afgørende rolle i at forbedre din sides synlighed og autoritet i søgemaskinerne.

Interne links henviser til de links, der fører til andre sider på din egen hjemmeside. Disse links hjælper med at skabe en sammenhængende struktur og gør det lettere for søgemaskinerne at forstå din hjemmesides indholdshierarki. Ved at inkludere interne links til andre relevante sider inden for din hjemmeside, kan du sprede linkstyrken, øge besøgendes engagement og reducere dit websteds bounce rate. Det er også en effektiv måde at guide brugere til at udforske mere af dit indhold.

Jeg kan fx nævne at hvis du har brug for en SEO konsulent til at lave dine SEO tekster kan du kontakte mig, nu lavede jeg lige et internt link – Smart ikke?

Eksterne links, også kendt som backlinks, refererer til links, der fører til andre hjemmesider uden for din egen domæne. Disse links er værdifulde, fordi de viser søgemaskinerne, at dit indhold er værd at henvise til. Kvalitetsbacklinks fra troværdige og autoritære hjemmesider kan forbedre din egen sides troværdighed og placering i søgeresultaterne. Når du bruger eksterne links i dine tekster, skal du sørge for, at de er relevante for emnet og styrker det indhold, du præsenterer.

Husk, at kvalitet er nøglen, når du arbejder med links. Overbelastning af teksten med links, enten interne eller eksterne, kan have en negativ effekt på brugeroplevelsen og din sides troværdighed. Derfor er det vigtigt at vælge links omhyggeligt og kun inkludere dem, når de tilføjer værdi til dit indhold og brugernes forståelse af emnet. Samlet set kan den effektive brug af interne og eksterne links forbedre din sides autoritet og øge dine chancer for at rangere højere i søgeresultaterne.

Step 7: Vis at du er en autoritet

At etablere sig som en autoritet inden for dit nicheområde er afgørende for at forbedre din SEO, det er også det der kaldes EAAT som står for:

Experience, Expertise, Authoritativeness and Trustworthiness. 

  • E står for Oplevelse: Det handler om, hvor godt en hjemmeside ser ud og fungerer. Det skal være nemt at bruge og se pænt ud, ligesom en flot skoleopgave.
  • A står for Ekspertise: Det betyder, hvor meget hjemmesiden ved om det, den taler om. Tænk på det som om, hjemmesiden er som en rigtig ekspert eller en klog person.
  • A står for Autoritet: Dette handler om, hvor meget tillid folk har til hjemmesiden. Hvis mange mennesker synes, det er en god kilde til information, har det autoritet.
  • T står for Tillid: Tillid betyder, om du kan stole på, hvad hjemmesiden siger. Hvis du ikke kan stole på det, er det som at få oplysninger fra nogen, du ikke kender.

At gøre din side til en autoritet kræver tid og vedvarende indsats, og det kan være sværere i nogle brancher som fx sundhedsbranchen.

Men helt konkret kan du skrive gode og dybdegående artikler indenfor dit emne, så Google med tiden opfatter dig som en ekspert. 

Derudover sender det også et godt signal til Google, hvis du på hver af dine undersider viser hvem det er der har skrevet artiklen og hvad personens baggrund er for at kunne udtale sig om dette emne.

Det gør jeg fx her ved at linke til min “om-side” på alle mine artikler.

sådan viser jeg autoritet på mine seo tekster

Men når søgemaskiner og brugere ser dig som en kilde til pålidelig information, vil dine chancer for at opnå bedre placeringer i søgeresultaterne og tiltrække mere organisk trafik øges.

Step 8: Lav gode opdelte afsnit som man kan skimme

Dette er essentielt af flere grunde at lave opdelte afsnit. For det første giver opdelte afsnit læserne mulighed for hurtigt at få en fornemmelse af indholdets struktur og hovedpunkter.

LÆS OGSÅ: Sådan laver du On-page SEO

Rigtig mange skimmer blot en tekst når de læser tekster og artikler på nettet.

Derfor er det en super god idé at lave masser af opdelte afsnit, med underoverskrifter i din tekst. På den måde kan dem som blot skimmer en tekst, stadig få en idé om hvad artiklen handler om, uden at læse den ord for ord.

Det værste du kan gøre er at lave det man kalder for “Wall-of-Text” – men opbryd din SEO tekst med forskellige H-overskrifter, punktopstilling, billeder og grafikker.

God SEO tekst

Desuden værdsætter søgemaskiner som Google også velstrukturerede tekster, da de forbedrer brugeroplevelsen. Når dine tekster er lette at skimme og forstå, signalerer det kvalitet og professionalismen, hvilket kan bidrage til en bedre placering i søgeresultaterne.

Søgemaskinerne bruger komplekse algoritmer til at vurdere brugernes adfærd på din hjemmeside, og hvis brugerne hurtigt forlader din side på grund af ustrukturerede og uoverskuelige tekster, kan det påvirke din sides rangering negativt.

“I gamle dage” kaldte man dette for en ‘Bounce-Rate’ men den metric bruger man ikke så meget længere, efter man er gået over til det nye Google Analytics 4. Men Bouncerate er en metric der viser at folk hurtigt forlader dit site – hvilket giver et dårligt signal til Google.

Step 9: Svar på ALLE dine læsers spørgsmål

En væsentlig del af at levere værdifuld information er at forstå, hvad dine besøgende søger efter, og at sikre, at de finder svar på deres spørgsmål. Dette handler om at opbygge tillid og tilfredsstille brugernes behov for information.

Søgemaskiner som Google vægter brugerens intentioner og tilfredshed meget højt i deres algoritmer. Hvis dine tekster giver omfattende og relevante svar på de spørgsmål, som dine målgrupper stiller, er det mere sandsynligt, at dine sider vil blive betragtet som autoritative og nyttige. Dette kan resultere i bedre placeringer i søgeresultaterne og en højere sandsynlighed for at tiltrække organisk trafik.

For at sikre, at du besvarer alle de spørgsmål, som dine læsere måtte have, bør du udføre en grundig søgeordsanalyse for at identificere de mest relevante spørgsmål og emner inden for dit område. Derefter kan du udvikle din SEO-tekst omkring disse spørgsmål og give dybdegående, informative svar. Dette kan omfatte brugen af relevante eksempler, oplysninger, data og endda multimediaelementer som billeder og videoer.

Det vigtigste er at vise dine læsere, at du forstår deres behov og er villig til at levere dem med den nødvendige information. Ved at besvare alle deres spørgsmål, opbygger du en relation med dine besøgende, hvilket kan resultere i gentagne besøg og højere engagement på din side. Dette er ikke kun en god praksis for at forbedre din SEO, men det bidrager også til en mere værdifuld og informativ hjemmeside for dine brugere.

Step 10: Opdater dine tekster og overhal konkurrenterne

Du har lavet din SEO tekst, den er udgivet – og så er det bare at læne sig tilbage og vente på førstepladsen – right?

DESVÆRRE …

Arbejdet stopper ikke her.

Når der er gået noget tid, kan du tjekke din placering – det kan du gøre helt gratis i fx Google Search Console – og hvis du ikke er tilfreds med din placering, handler det om hele tiden at opdatere dit indhold og dine sider. Google favoriserer nemlig nyt og opdateret indhold – Den her artikel lavede jeg fx første gang tilbage i 2022 – men til at startede med rangerede den ikke en flyvende fis. Men efterfølgende har jeg opdateret artiklen, fyldt mere viden på – og nå begynder det at ligne noget i Google Øjne 😉

Verden forandrer sig hele tiden, så selvom du måske har lavet en verdensklasse artikel tilbage i 2021 er det ikke de samme regler der gælder indenfor dit område i 2024.

Så opdater dine sider i forhold til hvad der er relevant nu og her. Det kan måske være nye billeder, nye grafer eller nye undersøgelser der er lavet.

Step 11: Skal du bruge ChatGPT til at lave dine SEO-sider?

Siden ChatGPT er kommet frem, har der været mange diskussioner omkring brugen af AI til at oprette SEO-sider.

Må man eller må man ikke bruge AI?

Google har selv udtalt at de ikke straffer AI- tekster !!

Men der er stadig nogle fordele og ulemper, forbundet med at bruge ChatGPT.

AI tekster garanterer ikke altid den samme kvalitet og relevans som indhold, der er oprettet af en erfaren menneskelig forfatter med ekspertise i det din hjemmeside handler om. ChatGPT kan have begrænsninger i at forstå de dybere aspekter af dit specifikke emne og din målgruppe. Du kan også stå overfor udfordringer i at tilpasse det genererede indhold til dine unikke brandstemme og stil.

En vellykket SEO-tekst kræver ikke kun optimering til søgemaskinerne, men også hensyntagen til brugerens oplevelse og informationsbehov. Mens ChatGPT kan hjælpe med den indledende tekstgenerering, bør du overveje at redigere og finjustere indholdet for at sikre, at det er præcist, informativt og engagerende. Dette indebærer at tilføje konkrete detaljer, bruge eksempler og sørge for, at teksten besvarer alle relevante spørgsmål.

Men du kan sagtens bruge ChatGPT til at rette dine tekster til, så der ikke er grammatiske fejl eller til at få mere inspiration til hvad man ellers kan skrive om, indenfor et givent emne.

I sidste ende kan ChatGPT være en værdifuld ressource i din SEO-strategi, især når det kommer til at generere basistekst og idéer.

Lad os summere op:

for at skabe en førsteklasses SEO-tekst, der fanger både læsernes og Googles opmærksomhed, er det afgørende at forstå, at SEO-tekster ikke længere blot drejer sig om nøgleord. Det handler om at levere relevant og læsbart indhold, der opfylder brugernes søgeintention. Her er de vigtigste punkter:

  1. Start med en grundig søgeordsanalyse: Det er afgørende at identificere de rigtige søgeord, som brugerne rent faktisk søger efter. Manglende søgeordsanalyse kan føre til spildt arbejde og manglende organisk trafik.
  2. Match søgehensigten: Forstå, hvad brugerne søger efter, og tilpas dit indhold til deres behov. Dette kræver en dybere indsigt i, hvorfor og hvordan folk søger efter specifikke emner.
  3. Lav bedre indhold end dine konkurrenter: For at rangere højt i søgeresultaterne skal du producere indhold, der er bedre end det, dine konkurrenter tilbyder. Dette kan omfatte længere, mere dybdegående tekster, brug af eksempler og billeder samt en god struktur.
  4. Skriv lange tekster: Længere tekster har tendens til at præstere bedre i søgemaskinerne. Dette skyldes deres dybdegående indhold og mulighed for at inkludere relevante nøgleord og sætningsstrukturer.
  5. Undgå overdreven søgeordsdensitet: Søgemaskiner vurderer ikke længere kun densitet, men kvaliteten og relevansen af søgeord i teksten. Overdreven brug af søgeord kan skade din placering i søgeresultaterne.
  6. Brug interne og eksterne links: Links er vigtige broer, der forbedrer din sides synlighed og autoritet. Interne links forbinder dit eget indhold, mens eksterne links viser, at dit indhold er værd at henvise til.
  7. Vis autoritet og ekspertise: Etabler dig som en autoritet inden for dit nicheområde ved at producere indhold, der viser erfaring, ekspertise, autoritet og troværdighed (EAAT).
  8. Lav gode opdelte afsnit med underoverskrifter
  9. Svar på alle læserens spørgsmål: Det kan fx være via en FAQ
  10. Opdater dine SEO sider.
  11. Brug ChatGPT med måde!

Sammensætningen af en førsteklasses SEO-tekst kræver tålmodighed og vedholdenhed, men når du følger disse trin og prioriterer at levere værdifuldt, relevant og engagerende indhold, øger du dine chancer for at opnå en bedre placering i søgeresultaterne og tiltrække mere organisk trafik.

Brug for SEO-hjælp?

Kontakt mig for at blive fundet

FAQ

Hvad er seo tekster?

SEO-tekster er specielle tekster, der er skrevet for at få en hjemmeside til at dukke op højere på Google. De bruger vigtige ord og sætninger, som folk søger efter, når de leder efter noget bestemt

hvordan skriver man seo tekster

For at skrive SEO-tekster skal du finde ud af, hvilke ord folk søger efter, og så bruge dem i dine tekster. Du skal skrive klart og spændende, og sørge for at teksten passer til det, folk leder efter. Det hjælper din side med at komme højere op på Google.

Hvor lang skal en SEO-tekst være?

Længden på din SEO tekst afhænger af dit emne. Et nemt og hurtigt fif er at kigge på dine konkurrenter og se hvor lang deres tekst er og lave noget der minder om det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Enquire now

Give us a call or fill in the form below and we will contact you. We endeavor to answer all inquiries within 24 hours on business days.